Hvad betyder nadveren egentlig for dig? Måske du tænker at du ikke forstår den eller ikke kan lide den – eller måske siger den dig bare ikke så meget. Men nadveren er omdrejningspunktet for syndernes forladelse. Denne video tager fokus i skærtorsdagens begivenheder, men handler i lige så høj grad om hvordan vi må suge til os af syndernes forladelse gennem nadveren og dermed også gennem den korsdød og opstandelse som Jesus bringer til os.
Alvoren i nadveren – eller nærmere fravælgelsen af nadveren er også massivt til stede. Luther nævner i forordet til sin lille katekismus at hvis man blot ønsker at modtage nadveren 3-4 gange om året – så må det antages at man slet ikke er kristen!
Det er hårde ord – men Luther ønsker med det at sætte fokus på at en kristen slet ikke kan undvære nadveren – for den bringer Jesu offerdød lige til mig. Jeg får fællesskab med hans død på korset – og dermed syndernes forladelse – fordi min straf dør sammen med Jesus. Undlader jeg at gå til nadveren undlader jeg at gå til Jesus.
For mig betyder det at jeg hver søndag prioriterer at gå i kirke. Gudstjenesten kan synes og føles uinteressant på mange fronter – men trods dette vælger jeg at troppe op hver søndag. Hvorfor? For at få del i Kristi død for mig – alt andet vil være tåbeligt!
En ven sagde for nyligt:
“Ønsker du meget nåde i dit liv, gå ofte til nadver…”
Det må jeg bare sige amen til!
Dårlig samvittighed over at du ikke går nok i kirke? Drop det – tag til gudstjeneste på søndag og bliv mødt af Guds nåde og tilgivelse – og lev så frimodigt derfra!
Denne video er lidt et udtryk for et crazy eksperiment på flere niveauer. For det første finder man først svaret på indholdet NÅR man har klikket videre til video nr. 2. Den første giver ikke ret meget mening – men har alligevel en pointe: Er fredag den dag du retter dit fokus imod? Er det din glædesdag og tegnet på frihed?
Samfundsmæssigt retter de fleste sig også mod fredagens frihed og den ret så simple men ret besøgte: http://erdetfredag.dk er et hit både i den almindelige samtale og endogså i radioen. Er det fredag? Ja eller nej. Lyden af frihed eller tungt arbejde.
For den kristne stiller sig endnu et spørgsmål: er det virkeligt fredag som vi retter vores fokus imod når vi skal finde frihed og hvile? Det simple svar er selvfølgelig at det jo er hviledagen, søndag, som vi retter vores fokus imod. Men er dette reelt den virkelighed vi lever efter?
Søndag er nærmest en byrde eller den dårlige samvittighed
Min oplevelse er at rigtigt mange kristne har det svært med søndagen. Der er tit et eller andet arrangement man skal til, en familiefest, nogle venner, sove ud efter lørdagens fest osv. osv. Alt sammen gode ting – og søndagen bliver til afslapningsdagen inden ugen går i gang igen. Men er det egentlig hviledag?
Pludselig snakker vi så om gudstjeneste kl. 10 om morgenen – og DET er godt nok tidligt om morgenen – mens vi fint kan stå op kl 6 eller 7 resten af ugen for at komme på arbejde. Og vi ved det godt – men tager ikke konsekvensen af det. Gudstjenesten bliver degraderet til et jeg-kan-da-tage-af-sted-hvis-det-lige-passer-mig i stedet for at blive centrum for hviledagens egentlige formål.
I perioder rammer samvittigheden også en – og jeg vælger at tage i kirke på grund af den dårlige samvittighed. Det lyder godt – men det er faktisk helt forkert. For i bund og grund er det et udtryk for at jeg vil betale lidt tilbage til Gud så min samvittighed ikke trykker mig. Et simpelt udtryk for gerningsretfærdighed.
Kirke kl. tidligt mandag morgen
I den første tid efter Jesu var steget op til sin Far var gudstjenestefejringen om mandagen (da søndag var første arbejdsdag=mandag). Og mange kristne mødtes derfor tidligt om morgenen FØR de skulle på arbejde. De gjorde det fordi de ville fejre Jesu opstandelsesdag – fordi der er sejr at fejre på den dag. De mødtes fordi fællesskabet er kernen i livet med Jesus. Fordi nadveren binder os sammen og renser os fra synd.
Men i dag – så tror vi ikke på den slags. Folk siger: jamen, er det ikke nok bare at tro? Kan det passe at man skal gøre noget som kristen? Men sagen er at det er de forkerte spørgsmål. Spørgsmålet der skal svaret på er: Hvad er det Jesus har sagt? Og til det siger han fx om nadveren: “gør det så ofte som”, altså et udtryk for at det er ofte. Bibelen taler også om menigheden som et legeme og at vi er afhængige af hinanden og at nadveren er det som binder os sammen som fællesskab.
Tør du udfordre hans løfter? Men igen – jeg hører hans ord – men lytter ikke til at de er gode? Jeg ved ikke om det er sådan for dig som har holdt ud til at læse helt hertil? Men jeg vil udfordre dig: Hvad med at gøre sådan som Jesus inviterer os til? Hvad mon der ville ske hvis vi udfordrede hans løfter?
Måske ville tvivlen på Guds eksistens langsomt forsvinde når du igen og igen blev mødt med Jesus Kristus i nadveren hvor han helt konkret er til stede i brød og vin og trænger ind i hver en eneste celle i min krop. Han tager bolig i mig og renser mig og fortæller at han er lige her – ikke langt væk som den fjerne Gud – men helt tæt på – fordi han elsker mig.
Gud elsker dig! Og han ønsker at være tæt på. I fællesskabet, i menigheden, i gudstjenestefejringen blandt alle lemmerne, i nadveren, i tilbedelsen. Tør du tro det?
En ven siger altid til mig: “læs det der står, tro det der står og du får det der står!” Og jeg elsker bare det citat. Dette er mit legeme udgydt for dig til syndernes forladelse! Syndernes forladelse er knyttet sammen med nadveren. Synden – også det jeg kæmper med hver dag bliver renset og jeg bliver sat fri. Nadveren hjælper mig til at få bugt med kødet – det som ikke vil Gud. Den hjælper mig mod målet – for det er Gud der kæmper kampen for mig.
Tør du tro det der står? Tør jeg tro det? Hvis jeg undlader at gå til nadver tror jeg det ikke – sådan siger Luther det også i hans store katekismus. For at undlade at gøre som Jesus inviterer mig til er at afvise at tro at det har betydning – og dermed afviser jeg Jesus.
En udfordring om søndagens prioritering
Jeg vil gerne udfordre dig til at prioritere søndagen og fællesskabet med menigheden. Ikke for at du får fjernet din dårlige samvittighed – men fordi menighedens fællesskab er afgørende for din tro og dit liv med Jesus. Søndagen har i hele kirkens historie været udråbt til festdag – så vær med til at fortsætte denne fejring af hans sejrrige opstandelse
Lever jeg et åbent liv på de sociale medier, hvor jeg viser hvem jeg er og hvad jeg indeholder? Mon der også hos dig er en tendens til at gemme den del af dit liv som handler om at være kristen eller at kæmpe med troen på Gud?
Måske det ikke er bevidst? Måske det bare er noget du ikke lige tænker på? Men måske det kunne få betydning for dine venner hvis du fortalte at du skulle på lejr om 14 dage – måske de fik lyst til at tage med fordi du skulle med? Ville det ikke ændre perspektivet?
Vloggen her er et forsøg på at dele nogle hverdagsrefleksioner i ubehandlet form – og derfor er du velkommen til at skrive hvad du tænker om at være kristen på de sociale medier!
Denne video tager udgangspunkt i koncentration og indhold i bønnen. Eller rettere: koncentration og stilhed/hvile. Nogle gange er det nok bare at kigge på et lys og tænke på at Kristus er verdens lys. At han renser mit indre – Han kender mørket og synden, men han er også den som har besejret den. Og derfor er det godt at lukke Kristus ind der hvor jeg ikke selv har ord.
Gennem hele kirkehistorien er der brugt lys i forbindelse med bøn – mon ikke det er på tide at få det tilbage igen?
Dette afsnit tager udgangspunkt i indholdet i min bøn. Det kan være svært at komme hele vejen rundt omkring de gode emner i bønnen eller også ved jeg slet ikke at der er noget jeg mangler.
Jeg har valgt to gode redskaber til at komme godt omkring bønnen – men jeg tror også at det kan være med til at give glæde over bønnen.
Bøn kan være svært at få tid til – og vi kender sikkert alle svarene på hvad vi burde gøre… Men hvad gør vi så når det er svært at bede og jeg ikke kan finde tiden til det?
Se mere her i serien om bøn!
Folketingen har uretmæssigt blandet sig i kirkens indre anliggender. Og deres indgreb ind i selve kernen af ægteskabsforståelsen og ægteskabes særlige karakter, sådan som Gud har skabt det, er blevet fuldstændigt maltrakteret. “Frihed” siger Manu Sareen – men det er jo en tåbelighed og en direkte modsætning til kirkens lære og Jesu ord.
Personligt er jeg ret harm og frustreret. Særligt med henblik på den kovending der er sket bare siden 2010 hvor man senest lavede en undersøgelse omkring ægteskabet med en direkte afvisning af homoseksuelle vielser.
Vejen frem
Hvad er så vejen frem? Tjaaa… jeg må indrømme at jeg er ret splittet. Jeg kan huske at jeg i starten af mit teologistudie højt og helligt lovede at jeg ville melde mig ud af folkekirken hvis et sådan ritual nogensinde ville finde ind i folkekirken. Og jeg kan sagtens forstå mennesker som vil trække den konsekvens af dagens begivenheder. Men jeg synes også det er svært at tage sådan en beslutning. Fx. bliver det i mine øjne ret random hvilken kirke og teologi man kan erstatte – for der er i øjeblikket ikke rigtigt noget netværk som kan sikre og støtte en god teologisk, luthersk og bekendelsestro kirke. Og det er for mig ret afgørende at finde en menighed som på den lange bane er sikret god teologi og støtte. Evangelisk Luthersk Netværk er i øjeblikket i gang med at tage nogle skridt i den retning – men for mig at se er man ikke langt nok i arbejdet til at sikre en frikirke-ordning.
Derfor er jeg ret splittet – jeg kan vælge at blive menighedsløs eller ubibelsk-folkekirke-presset i en kirke som helt fejler den bibelske lære. Jeg kan selvfølgelig vælge at være pragmatisk og tænke MEGET lokalt omkring kirken – og støtte op om min lokale sognekirke. MEN – der er et stort men: nemlig at jeg også er engageret som bestyrelsesmedlem i Dansk Ethioper Mission – hvor vi netop som organisation med rødder i folkekirken bliver presset i forbindelse med vores samarbejdspartnere (Mekane Yesu kirken m.fl.).
Kirken er ikke bare den lille lokale menighed – men vi er på et stort legeme. Og derfor kan vi ikke bare tillade os at gå med skyklapper og tro at det nok går.
Vejen frem? Jeg ved det ikke. Eller – bibelen er klar! Vi må tale imod dem der går imod Guds ord. Gør det med frimodighed. Bed! Snak med dine venner. Men for min del.. jeg ved ikke hvor det bærer hen. Pt må jeg bare stå her og se til mens det hele suser forbi…
På det seneste er det blevet mere og mere klart. Automatisk genereret indhold lever ikke op til de ellers lovende ord som diverse firmaer i øjeblikket lover.
Facebook har lanceret deres nye smarte system som sorterer relevant indhold for brugerne. Dette gælder både i livestream men også i sortering af venner i grupper samt deres tidligere udrullede “smarte” chat-vindue med prioriterede venner.
Men sagen er at den smarte søgning gør indholdet forvirrende for brugeren. Netop fordi vi som mennesker har brug for selv at have nogle systemer for at være effektive.
Tidligere kunne jeg hurtigt overskue mine online venner fordi de var kategoriseret efter forskellige egenbestemte parametre – familie, IMU, IMB, Århus, Holstebro osv. osv. Men efter at FB har valg at sortere for mig og prioritere mine venner har jeg bare en lang liste som jeg mere eller mindre panisk skal gennemrode for at finde et enkelt navn. Og måske var det bare en person fra missionshuset jeg skulle snakke med og ikke en bestemt person.
Automatiseringen er givetvis smart – men når den tilsidesætter brugeren og det personlige islæt er jeg overbevist om at man ret hurtigt mister brugere og også relevant information. Således er FB ude på et sidespor hvor jeg tror de hurtigt vil opdage at det er nødvendigt at give brugerne deres ret tilbage.
(FB har også lavet den fejl ifbm. deres nye look, at brugerne ikke har mulighed for generelt at bestemme privatliv i forhold til den højre live-spalte. Men det er en helt anden sag).
Well – hvad tror du fremtiden er for autogenereret indhold? Hvordan finder man en sund balance mellem styret og autogenereret indhold?