Web 2.0 er døden nær

Måske er tiden inde til at lukke ned for bloggen. Jeg spotter en tendens, at tiden er ved at løbe fra det selvcentrerede og selvpromoverende på nettet. Der skal være mening og indhold på siden, man skal blive klogere, eller også skal man underholdes. Tiden er inde. Lav en ordentlig hjemmeside eller luk ned.

Hvad fremtiden byder:
Store koncerner som TV2, Google, Msn, MySpace osv. vil for fremtiden styrke deres position, og vi andre kan ikke gøre noget for at standse det.

Luk din hjemmeside. Få dig et liv. Se nogle mennesker. Det er fremtiden.

Allerede nu kan tendensen spottes:

www.pedaflex.dk

Sten, saks, papir

Jeg burde have set det komme. Jeg havde jo vundet over hende første gang. Suverænt. Hun fik ikke et ben til jorden. Men jeg var måske lige lidt for opstemt til at tænke klart. Så jeg valgte at spille igen.

Jeg valgte en ny taktik: at starte med saks i stedet for papir. Piger plejer jo at starte med sten. Så jeg burde jo have valgt papir. Men gjort er gjort, og jeg tabte den første duel. Gode råd var dyre, så jeg valgte den sikre løsning i anden omgang. Papir. Og så var jeg pludselig med igen! 3. og sidste duel. En afgørelse må falde. Igen valgte jeg at tage papir. Til trods for den meget lille sandsynlighed for at hun stadig ville vælge stenen. Årh hvad, hun valgte sten igen.

Jeg er ubesejret .

Tabita du er for nem! At vælge sten 5 gange i træk er da for dumt!

Em pe træ

Hvad er en mp3?

En mp3-fil kan sammenlignes med et “word-dokument”. Et word-dokument kan fx. indeholde tekst og billeder. Indholdet kan skrives ud eller læses på skærmen.
Således er det med en mp3-fil. Den indeholder musik! En mp3-fil kan fx. være en enkelt sang eller et foredrag. Mp3-filer kan afspilles på en computer eller en mp3-afspiller.

Teologisk relevans

I dag er jeg startet på Danmarks Journalisthøjskole! Og der starter man ikke med at hygge! – og dog. Der blev serveret kaffe og frugt til at starte med. Men så gik det løs.

Informationer på abstrakte og konkrete niveauer blev tæsket igennem.

“Har du ikke noget at frygte ved at starte her? – Så skal jeg nok skabe frygt i dig!!”

Well, eftermiddagen sluttede af med gruppearbejde med fremlæggelse i morgen kl. 9. Fri, kl. 15.20 – 20 min. efter beregnet. Kun fordi vi var hurtige i gruppen.

Næste deadline: Onsdag!

Medbring en tekst som er et eksempel på god formidling inden for dit fag.

Hermed er debatten åben om en teologisk tekst som er god til at formidle! Pt. tænker jeg fx. på et afsnit fra Leif Andersens “Teksten og tiden”. Men andre bud modtages gerne!

Ungdomshus mig her og der..

Endelig! Nu har du chancen for at vise dine ægte følelser for ungdomshuset med dette lille onlinespil: Spil her!

Inden jeg skulle blive taget til indtægt for noget som evt. ikke var meningen vil jeg bare sige: Prøv spillet – dine følelser skal nok fortælle dig hvad du mener om ungdomshuset.. hehe

God spillelyst…

EDIT: En version 2 kan spilles her – nu med maskingevær!!

ATTENTION PLEASE!!

Fra 1. januar 2007 træder den ny medielicens i kraft! Og ja! Det gælder også for dig!

Hvad kommer det til at betyde?
At du skal til at betale licens – hehe…

Hvem skal betale licens??
Alle som har:

Et tv
En computer med internet (dog min. en forbindelse på 256 kbit/s).
En computer med tv-kort.
Mobiltelefoner, PDA’er mv. som kan gå på nettet ELLER kan modtage billedprogrammer.

I praksis vil det sige at næste alle skal betale den såkaldte medielicens!

Kan jeg undgå at betale licens?
Hvis du opfylder et af de ovenstående punkter skal du betale licens – også hvis du ikke vil bruge DR’s tilbud eller for den sags skyld kan bruge DR’s tilbud (fx. Linux og Mac brugere).
Læs mere om licensen her!

Bestilt og betalt

Yeaaaaarh, så er min fødselsdagsgave bestilt og betalt – i Tyskland.

Desværre må jeg gå i spænding og vente på min gave – jeg håber at det var en “rigtig” butik med “rigtige” varer.. Det der internet er ikke helt til at blive klog på.

I det mindste har jeg da sparret 4-500 kr ved at købe tasken i tyskland!

Julens lys

Julen er i gang! Lysene er tændt. Æbleskiver, gløg, spil og hygge. Glad musik, mørke aftner – foran tv’ets uendeligt klare lys! Og vi elsker det – at sidde dér i familiens skød – vi hygger. Pyrus med den røde kasket hue, kærlighed og sød musik… “DET ER JUL!”

Julen begynder og ender med en sang: “Der var engang”…

Sådan lyder en sætning fra det dejlige jule-krybbe-hygge-nygge-glade-juleagtige fjernsynsprogram. Indrømmet! Jeg har faktisk nynnet med på sangen mange gange – ubekymret og rigtig lalle-dansker-glad. Men så slog det mig!

Det er jo fuldstændigt forkert! Julen er ikke et eventyr en fortælling om gamle tider (ikke kun) – men faktisk også noget som gælder nu. Det gælder for dig og for mig. Uden julen, ingen Jesus. Uden Jesus, ingen korsfæstelse. Uden korsfæstelse, ingen opstandelse vågnen-op-fra-de-døde. Uden vågnen-op-fra-de-døde, intet håb om liv!

Julen er meget mere end “engang”! Julen bringer også noget som skal komme: Nemlig Jesus som Herre. Det er det julen antyder! Håbet om at Jesus snart vil komme og frelse dem som tror på hans navn (Der er ikke frelse i noget andet navn).

Jesus kommer igen – det ser vi frem til! Da skal alt blive godt – uden ondskab – uden smerte – uden pine.

Glædelig advent og jul!

Jamen jeg takker….

Hip HURRA – det var min fødselsdag i går!!! Det blev markeret ved en stor fest – med over 80 gæster!

Desværre var det ikke min fødselsdag som der blev fejret – men min mors. Hun blev 50 år!

Selv om det hele druknede i den store fest, blev jeg dog ikke overset – gaver blev det faktisk også til – og det er ikke så ringe endda.

Af konen fik jeg den nye CD med himmelblå som fortolker gamle salmer med nye instrumenter og lyde….

Penge blev jeg også beriget med – faktisk en god portion! Der er næsten nok til jeg kan købe mig en lækker kamerataske til mit udstyr! Der er lidt forskellige bud, hvad synes du??? Nummer 1, nummer 2, nummer 3.

Så er det bare om at vælge…..