Over and Ubuntu

I morgen, d. 30 oktober, udkommer Ubuntu version 8.10. Men undertegnede skal ikke noget som helst Ubuntu denne gang! I stedet har jeg dags dato fjernet min Ubuntu 8.4 fra min bærbare computer (Installeret med Wubi, så jeg kunne køre dualboot på en enkelt partition).

Hvorfor?
Ganske simpelt fordi Ubuntu har to problemer i forhold til MIN bærbare.

1. Lyden virker absolut ikke på min computer. Det vil sige at lyden virker max. – og det er så det. Fuld skrue på hele tiden, og alternativt kan man slukke for lyden. Når computeren starter op, har den glemt at lyden var slukket – og spiller max. højt igen når man starter.

2. Det trådløse netkort modtager ikke så stærkt signal som min windows gør. Hvorfor? Aner det ikke.

Når en telefon bliver mere end blot en telefon

Undertegnede har lige købt en mobil. Nærmere bestemt en HTC, Dual Touch. Den kan en masse geil – og her vil jeg give et par forslag til hvad man kan putte på sin HTC med Windows 6.0.

My Mobile
Giver din computer mulighed for at skrive på din telefon. Hermed har du lige fået et almindeligt tastatur tilføjet din mobil. Programmet er et vindue der nøjagtigt viser telefonens status. Dvs. hvis du åbner et program på mobilen – ser du det samme ske på din computer.
http://www.mtux.com/

Google Maps
Tjek en vejbeskrivelse. Det er totalt nice. Telefonen husker de steder du har besøgt før – så du betaler kun GPRS afgift hver gang du søger noget nyt.
http://www.google.dk/gmm/GoogleMaps.CAB

En side med en masse gode programmer
En gut har samlet en masse forskellige ting som han altid installerer på sin HTC Touch telefon.
http://www.mobildebat.dk/showthread.php?t=110941

Besked sendt notification
Lidt belastende at telefonen altid skal gøre sig bemærket når man har sendt en sms. Det kan man slå fra ved at installere et program til at redigere i registreringsdatabasen og følge følgende vejledning:

Find: HKLM\SOFTWARE\Microsoft\Inbox
Lav en ny key som du kalder “Settings” (Din key vises som en mappe)
Åben mappen du lige har lavet
Lav en “string” med navn “SMSNoSentMsg” og sæt value til 1

http://www.htcwiki.com/page/Disable+Message+Sent+Notification?t=anon

Xubuntu II

Linux er blevet en øjenåbner for mig. Jeg har siden sidste indlæg installeret Xubuntu på en af mine venners PC – en gammel bærbar. Og hvad – den kørte pludselig hurtigt.

Nu er jeg så i et vadested. Skal jeg skifte mit elskede XP ud med en linux-distribution? Hvad gør jeg med Word? Og Bibleworks? Eller når jeg skal spille CS eller Warcraft? Og kan jeg få alle drivere til at køre optimalt på min bærbare?

Aaaaargh – det er ikke let at blive rykket rundt – specielt ikke når fundamentet er en lækker XP (Dette er ikke ironisk – jeg elsker min XP) – Sååå, hvad mener du, dig som er lidt mere nørd, men som også kan give en saglig og udholdelig forklaring?

Xubuntu? Er det frækt?

Konen har lige fået installeret Xubuntu på sin computer. Hun er nok lidt ked af at hun har den langsomste af alle de computere vi har. Men NU er den blevet hurtig. Eller i hvert fald hurtigere. For det forlængst uddøde Windows ME er blevet skiftet ud med Linux Xubuntu – og det er fedt.

Skal i den næste tid nørde lidt med et fremmed styresystem – men indtil nu er jeg meget overbevist om at det er alt for fedt. Læs mere senere.

Brug hjernen – giv aldrig dit password videre

Inden for de sidste 3 dage har jeg fået fire invitationer til “Meet your messenger” (MYM) fra venner på min MSN.

Men HOV.

MYM er desværre så snu, at de kræver at man skriver sit password til Messenger for at få adgang til deres service. Men HALLO. Man giver da ikke bare sit password til andre! Hvordan ved man om de ikke misbruger din konto?

Men som sagt er 4 på min liste allerede gået i fælden, og hver gang modtager vi andre et synligt bevis. En mail sendes alle på synderens adresseliste og opfordrer til at være med på MYM.

Så tag jer lige sammen. Husk at ændre dit password hvis du af vanvare er kommet til at give det videre til andre!

Læs mere her

Arh hvaaad…

Til min store skræk kom jeg til at åbne Poltiken i Internet Explorer i dag! Jeg havde fuldstændigt glemt hvordan denne browser virkede – til min skræk fandt jeg ud af at det vrimlede med reklamer på siden. De blinker og forsøger at få øjnene væk fra teksten og lige ind på en helt anden side… Aaaaarrrgh!

pol1.jpg

Derfor

Derfor er jeg glad for Mozillas Firefox hvor man kan tilføje et lille add-on: Adblock plus som sørger for at holde de blinkende reklamer væk fra siden! Det er simpelthen en fantastisk gave til den bevidste surfer!

Herunder ses politiken med Mozilla og adblock plus!pol2.jpg

K2 – ikke et bjerg

blogMonster er nu gået ind i en ny fase! K2 er nu blevet integreret i denne blog.

K2 tænker du – er det ikke et bjerg? Nu rabler det da totalt for ham!

Her har du så muligheden for at stå totalt af – give op og vente på et meningsfuldt mere relevant blogindlæg. Eller du kan forfølge din lyst til at lære mere om det nørdede og se hvor K2 bringer dig hen!

Men K2 er faktisk en svaret på mange blog-ejeres problemer! Med K2 får du mulighed for at skræddersy de menuer som du har brug for – uden at kende meget til programmering og andre nørdeting! Det er TOP-NICE!

Det er også lettere at indsætte nye billeder som baggrund og “header-billede”. Nu er det bare et click – og så er det i hus!

Søg og find. Brug søgefunktionen for at finde noget – Det er gejlet – det er John B!