Udvikle android-applikaion

Mobiltelefoner kan mere og mere – og derfor bliver det også relevant at udvikle applikationer til de mange platforme som kommer frem. Men hvad kræver det at udvikle en app som er funktionsdygtig?

Jeg har bemærket at både engadget.com og xda-dev. har udviklet deres egne apps som gør det hurtigt at hente seneste nyheder fra deres website. Kommercielle sites som tv2-sporten m.fl. er også kommet på banen. Dette gør at layout og fremtoning står meget mere klart på en mobil – frem for at se sitet i en lille mobilbrowser eller som ren tekst.

Nogle som har erfaringer inden for dette område og har leget lidt med det?

Og hvor mange timer koster det at udvikle en applikation til fx. imu.dk?

CD-afspiller på vej i graven… og hvad nu?

Min ellers så elskede Harmon Kardon CD-afspiller er vist ved at være død. Den har kørt siden 2000 – så det er vist meget godt!

Men hvad nu? Forstærkeren skal jo stadig have noget lyd tilført! Så spørgsmålet er hvordan en løsning skal se ud.

Hvilke løsninger?

  1. Køb en ny CD-afspiller
  2. Køb en eller anden slags mediecenter
  3. Køb en lille diskret mp3-afspiller Læs videre “CD-afspiller på vej i graven… og hvad nu?”

MySQL spiser mine ram

For nyligt opdaterede jeg min hjemmeserver til Ubuntu 10.04. Men ak og ve! Pludselig spiser serveren alle mine ram. I forvejen kører jeg kun med 256 MB, da det jo kun er for sjovt.

Nu har jeg så opdaget at MySQL tager omkring 180 MB – hvorfor der kun er 20 MB ledig ram på maskinen alt i alt… Men hvordan kan jeg få MySQL til at bruge bare et riiimeligt forbrug af ram?

Typo3 vs Drupal

Jeg er totalt forvirret. Det er som om der findes en kamp mellem Typo3 og Drupal som man tilnærmelsesvis kan sammenligne med fighten mellem Windows og Mac. Et eller andet sted tror jeg det har med hjerteblod at gøre, men måske mere et spørgsmål om sindet indstilling til sortering af information.

Hjertekampen forvirrer
Men med Mac og Windows er vi ligsom orienteret og kendt med forskelle og har måske erfaringer med begge systemer. Det har jeg ikke på disse to CMS-systemer. Det er som om hjertet er gemt bag ved en masse kodning og nørderi – og derfor er hjertekampen i første omgang skjult for den nye bruger af CMS-systemerne

Analysehjælp til fremtidige valg
Men hvad er det som gør at berlingske.dk og mange med dem har valgt Drupal frem for Typo3? Er det et hjertevalg – eller er der nogle muligheder som udnyttes som ikke findes hos Typo3? Er det et spørgsmål om brugervenlighed for enduser (dvs. dem der i praksis skal vedligeholde sidens indhold) eller er det i måden CMS-systemet kategoriserer diverse indholdsposter og den måde disse informationer hives ud på sitet?

I øvrigt opfordres der ikke her til at hive religionskrigen mellem windows, mac og linux ind i denne tråd. Men gode refleksioner og guidelines er mere end velkomne.

Ubuntuserver aaaaargh

Hjælp, hjælp, hjælp.

Har oprettet en server på min gamle bærbare. Det spiller max. På det lokale netværk kan jeg via ipadresse se min testhjemmeside på serveren. Men når jeg så skal tilgå siden fra det store net(værk) kan jeg intet se. Prøv selv på 90.185.254.220. Der sker nada.

Jeg har via min Fullrate router (DHCP) viderestillet port 20,21,80 mv. til den lokale ip-adresse på serveren. Bag ved routeren har jeg en trådlås router uden DHCP. Serveren selv lytter efter port 80. Men der sker intet. Hvad er der galt?

Over and Ubuntu

I morgen, d. 30 oktober, udkommer Ubuntu version 8.10. Men undertegnede skal ikke noget som helst Ubuntu denne gang! I stedet har jeg dags dato fjernet min Ubuntu 8.4 fra min bærbare computer (Installeret med Wubi, så jeg kunne køre dualboot på en enkelt partition).

Hvorfor?
Ganske simpelt fordi Ubuntu har to problemer i forhold til MIN bærbare.

1. Lyden virker absolut ikke på min computer. Det vil sige at lyden virker max. – og det er så det. Fuld skrue på hele tiden, og alternativt kan man slukke for lyden. Når computeren starter op, har den glemt at lyden var slukket – og spiller max. højt igen når man starter.

2. Det trådløse netkort modtager ikke så stærkt signal som min windows gør. Hvorfor? Aner det ikke.

Xubuntu II

Linux er blevet en øjenåbner for mig. Jeg har siden sidste indlæg installeret Xubuntu på en af mine venners PC – en gammel bærbar. Og hvad – den kørte pludselig hurtigt.

Nu er jeg så i et vadested. Skal jeg skifte mit elskede XP ud med en linux-distribution? Hvad gør jeg med Word? Og Bibleworks? Eller når jeg skal spille CS eller Warcraft? Og kan jeg få alle drivere til at køre optimalt på min bærbare?

Aaaaargh – det er ikke let at blive rykket rundt – specielt ikke når fundamentet er en lækker XP (Dette er ikke ironisk – jeg elsker min XP) – Sååå, hvad mener du, dig som er lidt mere nørd, men som også kan give en saglig og udholdelig forklaring?

Xubuntu? Er det frækt?

Konen har lige fået installeret Xubuntu på sin computer. Hun er nok lidt ked af at hun har den langsomste af alle de computere vi har. Men NU er den blevet hurtig. Eller i hvert fald hurtigere. For det forlængst uddøde Windows ME er blevet skiftet ud med Linux Xubuntu – og det er fedt.

Skal i den næste tid nørde lidt med et fremmed styresystem – men indtil nu er jeg meget overbevist om at det er alt for fedt. Læs mere senere.