Categories
monsterTro

Om clickbaits og gode gerninger (Han ville skrive et blogindlæg, men hvad der skete kunne ingen forudse..)

En løber på vej i mål. Kræfterne er brugt op. Og pludselig går han helt i stå. Kort afstand fra mål, men depoterne er brugt op – han er færdig. Men pludselig, ud af det blå, dukker hans bror op og tager ham under armen og slæber ham frem til mål.

En kræftpatient kæmper for håb og overlevelse. Mennesker stimler sammen for at vise deres støtte. Et glimt at håb.

Den store fortælling. Hjertet bliver blødt og rørt. Meningen med livet udfoldes – så er der jo mening med livet (sagt med den bedste Gintbergske stemme). At give kærlighed til hinanden og hjælpe når alt er håbløst. Sand mening.

Og så er der alle de der beskrivelser på Facebook som lokker mig til at klikke for at se.. ja, hvad er det jeg skal se? Men jeg er sikker på at mit hjerte nok skal sige et lille “nåååå” eller “iiiiiih” eller “ej hvor dejligt”.

Jeg sidder her bag min telefon. I sikker afstand. Trygt vidende at verden omkring mig er et godt sted at være. Se al den godhed, se alt det håb.

Men jeg kan ikke rigtigt blive fri for at lytte til en stigende uro i mit indre. En skyggebobbel, svævende, flygtigt, ugribeligt. Ja, måske er det i virkeligheden et mørke som er ved at omslutte mig. I jagten på den store fortælling om mening, mandsmod, livsvilje og offervillighed er jeg blevet fanget i skæmrusens opildnende passivitet. Den store fortælling om menneskers møde med håb har sat en endegyldig stopper for mit eget jeg.

Jeg er en zoombie. Fanget af det jeg udemærket godt ved er et endorfinkick skabt af billeder, lyd og feelgood fornemmelser. Og hvor meget jeg end ønsker at fastholde at dette ikke gør noget ved mit indre, så erkender jeg at… jeg erkender… Nej. Jeg har en drøm om at jeg nok burde erkende. Men jeg vil ikke.

Jeg vil ikke.

Det er virkeligt godt her i min sofa og en god kop kaffe. Fjernsynet kører på endnu et afsnit af “den store strikkedyst” – og selv om jeg slet ikke har hverken forstand eller tiltro til strik og farver – så er det enormt fedt at glæde sig over sejre og lade sig føle langt ind i nederlaget smerte. Følelser – jeg elsker dem. Elsker at svælge i dem. Elsker at komme helt tæt på – virkelighed eller ej – for min hjerne og hjerte fortæller mig at det jo er ægte følelser. Jeg føler virkeligt! Jeg er i live.

Drømmen om den store fortælling styrer mig. Jeg erkender at jeg også vil være med til sådan noget sejt noget. Tænk hvis jeg fik den store ide. Tænk om det var mig!?

Men skyggen som bliver ved at trænge ind på mig, udfordrer status quo. For spørgsmålet er om det er en skygge – eller om skyggen i virkeligheden er lys? Er meningen med livet egentlig at lykkes med en enkelt succes der dokumenters på video?

Den største fortælling om glæde, lykke og fremragende offervilje findes i beretningen om en person som var noget helt særligt. Hans attitude var at sætte sig selv til side for andre. Han var god til at hjælpe mennesker, men også god til at se hvornår han selv havde brug for at være sig selv. Men ultimativt måtte han sætte sig selv til side, da han overgav sig og blev slået ihjel. Se – det er ikke nogen feel-good-fornemmelse – blot nogle minutter af “The Passion of the Christ” og jeg overvejer om jeg skal slukke igen. I skyggen af Jesu klare lys må jeg overveje om det virkeligt kan være rigtigt at ægte lykke og mening findes i drømmen om den store youtubefortælling. Mon ikke Jesus drømmer om at du bringer dig selv i spil. Slipper telefonen og går ind til naboen og snakker om livet og hvad der brænder på hos dig og hos dem?

Det kan da nok være at du ikke bliver set på Youtube og folk klapper dig på ryggen over din godhed. Men at bringe lidt af Jesu lys med dig, en lille handling, et glimt af tjeneste og omsorg, det tror jeg er en langt større fortælling. Tør du være med?

Categories
monsterCitat monsterPræst monsterTro

Take me to church

Hozier’s “Take Me To Church” spilles lystigt på P3 og andre andre steder i øjeblikket. Melodien og musikken spiller max og minder i den grad om et velskrevet stykke musik til den moderne gudstjeneste – eller i det mindste hvad en speget dansker forstår som amerikansk lovsangsmusik.

På P3 har “Take Me To Church” været nævnt som en religiøs sang flere gange. Sikkert af uvidenhed om tekstens indhold. Sikkert pga. de gentagne “amen, amen, amen” og ordet church.

Ja – mon ikke også en kristen eller to har smilet lidt når tonerne er gledet igennem radioen. Tænkt at kirkemusik pludselig har sin gang på P3!

Hvad handler sangen om?

Hozier selv er blevet interviewet flere gange, hvor han udtaler at sangen handler om sex og særligt om det at udleve sin seksualitet med henblik på de homoseksuelle.

Sexuality, and sexual orientation — regardless of orientation — is just natural

Og videre konstaterer han:

The song is about asserting yourself and reclaiming your humanity through an act of love.

I sangen er tilbedelsen i kirken blevet udskiftet med tilbedelsen af kroppen – eller rettere sex.

“We were born sick”, you heard them say it
My church offers no absolution
She tells me “worship in the bedroom”

Det er tydeligt at Hozier har oplevet at “kirken” har været fordømmende over for de homoseksuelle – og hans refleksion over hvordan kirken fordømmer mennesker må man til enhver tid tage livtag med. Ellers bliver man kold og beregnende som kristen.

Hoziers kritik fører ham dog direkte til hans egentlige ærinde. Meningen med livet er sex og det at udleve sin seksualitet. Kirken og tilbedelsen er kroppen. Og det som de kristne kalder synd bliver ophøjet til skønhed:

I was born sick, but I love it

Og videre:

There is no sweeter innocence than our gentle sin
In the madness and soil of that sad earthly scene
Only then I am human
Only then I am clean

Syndens sødme – som sikkert genkendes af de fleste kristne. Hozier har opdaget det (omend ironien driver ned) – at selv for kristne er synden tillokkende og det er måske det som provokerer mig mest ved sangen: hykleriet er afsløret. De kristne har nok de rette holdninger og formår at pege fingre ad andre – men i virkeligheden er den søde smag af synd til stede.

Men (og det er det afgørende “men”) selv om vi genkender hykleriet hos os selv, så kommer den kristne kirke med et budskab om frihed til netop den, der genkender hykleriet hos sig selv. For den frihed som Gud giver et menneske er en frihed som sætter mennesket ind i en relation med sin skaber. Denne relation ER meningen med livet.

Et møde og en relation med Jesus som frelser for hele verdens synd – det er der jeg bliver et rigtigt menneske: et menneske med fejl, et menneske der er elsket af Gud, et menneske der er tilgivet.

Så – det er snart søndag igen. Tag ned og mød de andre mennesker som lige som dig har brug for at blive sat ind i det meningsfulde fællesskab med verdens skaber.

Categories
monsterTro

Velkommen til dig ;-)

YouTube har lanceret et nyt layout og i den forbindelse har jeg lavet mig en lille præsentationsvideo for nye besøgende.

Hvis du ikke i forvejen har “subscribet” på min YouTube-kanal kan du se videoen ved at gå direkte til min YouTube-kanal!

Hvis du i forvejen er subscriber på min kanal kan du da få den lette version og se resultatet herunder 😉

Categories
monsterPræst monsterTro

Jeg kan ikke … nadveren

Hvad betyder nadveren egentlig for dig? Måske du tænker at du ikke forstår den eller ikke kan lide den – eller måske siger den dig bare ikke så meget. Men nadveren er omdrejningspunktet for syndernes forladelse. Denne video tager fokus i skærtorsdagens begivenheder, men handler i lige så høj grad om hvordan vi må suge til os af syndernes forladelse gennem nadveren og dermed også gennem den korsdød og opstandelse som Jesus bringer til os.

Alvoren i nadveren – eller nærmere fravælgelsen af nadveren er også massivt til stede. Luther nævner i forordet til sin lille katekismus at hvis man blot ønsker at modtage nadveren 3-4 gange om året – så må det antages at man slet ikke er kristen!

Det er hårde ord – men Luther ønsker med det at sætte fokus på at en kristen slet ikke kan undvære nadveren – for den bringer Jesu offerdød lige til mig. Jeg får fællesskab med hans død på korset – og dermed syndernes forladelse – fordi min straf dør sammen med Jesus. Undlader jeg at gå til nadveren undlader jeg at gå til Jesus.

For mig betyder det at jeg hver søndag prioriterer at gå i kirke. Gudstjenesten kan synes og føles uinteressant på mange fronter – men trods dette vælger jeg at troppe op hver søndag. Hvorfor? For at få del i Kristi død for mig – alt andet vil være tåbeligt!

En ven sagde for nyligt:

“Ønsker du meget nåde i dit liv, gå ofte til nadver…”

Det må jeg bare sige amen til!

Dårlig samvittighed over at du ikke går nok i kirke? Drop det – tag til gudstjeneste på søndag og bliv mødt af Guds nåde og tilgivelse – og lev så frimodigt derfra!

nadver

Categories
monsterFredag monsterPræst monsterTro

Er det fredag du har som dit højdepunkt i ugen?

Denne video er lidt et udtryk for et crazy eksperiment på flere niveauer. For det første finder man først svaret på indholdet NÅR man har klikket videre til video nr. 2. Den første giver ikke ret meget mening – men har alligevel en pointe: Er fredag den dag du retter dit fokus imod? Er det din glædesdag og tegnet på frihed?

Samfundsmæssigt retter de fleste sig også mod fredagens frihed og den ret så simple men ret besøgte: http://erdetfredag.dk er et hit både i den almindelige samtale og endogså i radioen. Er det fredag? Ja eller nej. Lyden af frihed eller tungt arbejde.

For den kristne stiller sig endnu et spørgsmål: er det virkeligt fredag som vi retter vores fokus imod når vi skal finde frihed og hvile? Det simple svar er selvfølgelig at det jo er hviledagen, søndag, som vi retter vores fokus imod. Men er dette reelt den virkelighed vi lever efter?

Søndag er nærmest en byrde eller den dårlige samvittighed
Min oplevelse er at rigtigt mange kristne har det svært med søndagen. Der er tit et eller andet arrangement man skal til, en familiefest, nogle venner, sove ud efter lørdagens fest osv. osv. Alt sammen gode ting – og søndagen bliver til afslapningsdagen inden ugen går i gang igen. Men er det egentlig hviledag?

Pludselig snakker vi så om gudstjeneste kl. 10 om morgenen – og DET er godt nok tidligt om morgenen – mens vi fint kan stå op kl 6 eller 7 resten af ugen for at komme på arbejde. Og vi ved det godt – men tager ikke konsekvensen af det. Gudstjenesten bliver degraderet til et jeg-kan-da-tage-af-sted-hvis-det-lige-passer-mig i stedet for at blive centrum for hviledagens egentlige formål.

I perioder rammer samvittigheden også en – og jeg vælger at tage i kirke på grund af den dårlige samvittighed. Det lyder godt – men det er faktisk helt forkert. For i bund og grund er det et udtryk for at jeg vil betale lidt tilbage til Gud så min samvittighed ikke trykker mig. Et simpelt udtryk for gerningsretfærdighed.

Kirke kl. tidligt mandag morgen
I den første tid efter Jesu var steget op til sin Far var gudstjenestefejringen om mandagen (da søndag var første arbejdsdag=mandag). Og mange kristne mødtes derfor tidligt om morgenen FØR de skulle på arbejde. De gjorde det fordi de ville fejre Jesu opstandelsesdag – fordi der er sejr at fejre på den dag. De mødtes fordi fællesskabet er kernen i livet med Jesus. Fordi nadveren binder os sammen og renser os fra synd.

Men i dag – så tror vi ikke på den slags. Folk siger: jamen, er det ikke nok bare at tro? Kan det passe at man skal gøre noget som kristen? Men sagen er at det er de forkerte spørgsmål. Spørgsmålet der skal svaret på er: Hvad er det Jesus har sagt? Og til det siger han fx om nadveren: “gør det så ofte som”, altså et udtryk for at det er ofte. Bibelen taler også om menigheden som et legeme og at vi er afhængige af hinanden og at nadveren er det som binder os sammen som fællesskab.

Tør du udfordre hans løfter?
Men igen – jeg hører hans ord – men lytter ikke til at de er gode? Jeg ved ikke om det er sådan for dig som har holdt ud til at læse helt hertil? Men jeg vil udfordre dig: Hvad med at gøre sådan som Jesus inviterer os til? Hvad mon der ville ske hvis vi udfordrede hans løfter?

Måske ville tvivlen på Guds eksistens langsomt forsvinde når du igen og igen blev mødt med Jesus Kristus i nadveren hvor han helt konkret er til stede i brød og vin og trænger ind i hver en eneste celle i min krop. Han tager bolig i mig og renser mig og fortæller at han er lige her – ikke langt væk som den fjerne Gud – men helt tæt på – fordi han elsker mig.

Gud elsker dig! Og han ønsker at være tæt på. I fællesskabet, i menigheden, i gudstjenestefejringen blandt alle lemmerne, i nadveren, i tilbedelsen. Tør du tro det?

En ven siger altid til mig: “læs det der står, tro det der står og du får det der står!” Og jeg elsker bare det citat. Dette er mit legeme udgydt for dig til syndernes forladelse! Syndernes forladelse er knyttet sammen med nadveren. Synden – også det jeg kæmper med hver dag bliver renset og jeg bliver sat fri. Nadveren hjælper mig til at få bugt med kødet – det som ikke vil Gud. Den hjælper mig mod målet – for det er Gud der kæmper kampen for mig.

Tør du tro det der står?
Tør jeg tro det? Hvis jeg undlader at gå til nadver tror jeg det ikke – sådan siger Luther det også i hans store katekismus. For at undlade at gøre som Jesus inviterer mig til er at afvise at tro at det har betydning – og dermed afviser jeg Jesus.

En udfordring om søndagens prioritering
Jeg vil gerne udfordre dig til at prioritere søndagen og fællesskabet med menigheden. Ikke for at du får fjernet din dårlige samvittighed – men fordi menighedens fællesskab er afgørende for din tro og dit liv med Jesus. Søndagen har i hele kirkens historie været udråbt til festdag – så vær med til at fortsætte denne fejring af hans sejrrige opstandelse

Categories
monsterNet monsterTro

At være kristen på de sociale medier

Lever jeg et åbent liv på de sociale medier, hvor jeg viser hvem jeg er og hvad jeg indeholder? Mon der også hos dig er en tendens til at gemme den del af dit liv som handler om at være kristen eller at kæmpe med troen på Gud?
Måske det ikke er bevidst? Måske det bare er noget du ikke lige tænker på? Men måske det kunne få betydning for dine venner hvis du fortalte at du skulle på lejr om 14 dage – måske de fik lyst til at tage med fordi du skulle med? Ville det ikke ændre perspektivet?
Vloggen her er et forsøg på at dele nogle hverdagsrefleksioner i ubehandlet form – og derfor er du velkommen til at skrive hvad du tænker om at være kristen på de sociale medier!

Categories
monsterPræst monsterTro

Et stearinlys, en bøn, en Kristus – om koncentration og indhold

Denne video tager udgangspunkt i koncentration og indhold i bønnen. Eller rettere: koncentration og stilhed/hvile. Nogle gange er det nok bare at kigge på et lys og tænke på at Kristus er verdens lys. At han renser mit indre – Han kender mørket og synden, men han er også den som har besejret den. Og derfor er det godt at lukke Kristus ind der hvor jeg ikke selv har ord.
Gennem hele kirkehistorien er der brugt lys i forbindelse med bøn – mon ikke det er på tide at få det tilbage igen?

Categories
monsterTro

Hvad skal indholdet være i min bøn?


Dette afsnit tager udgangspunkt i indholdet i min bøn. Det kan være svært at komme hele vejen rundt omkring de gode emner i bønnen eller også ved jeg slet ikke at der er noget jeg mangler.
Jeg har valgt to gode redskaber til at komme godt omkring bønnen – men jeg tror også at det kan være med til at give glæde over bønnen.

Categories
monsterMix monsterPræst monsterTro

Introduktion til serien om bøn


Bøn kan være svært at få tid til – og vi kender sikkert alle svarene på hvad vi burde gøre… Men hvad gør vi så når det er svært at bede og jeg ikke kan finde tiden til det?
Se mere her i serien om bøn!

Categories
monsterAaaaargh monsterPræst monsterTro

En sorgens dag for Kirken og den danske folkekirke

Folketingen har uretmæssigt blandet sig i kirkens indre anliggender. Og deres indgreb ind i selve kernen af ægteskabsforståelsen og ægteskabes særlige karakter, sådan som Gud har skabt det, er blevet fuldstændigt maltrakteret. “Frihed” siger Manu Sareen – men det er jo en tåbelighed og en direkte modsætning til kirkens lære og Jesu ord.

Personligt er jeg ret harm og frustreret. Særligt med henblik på den kovending der er sket bare siden 2010 hvor man senest lavede en undersøgelse omkring ægteskabet med en direkte afvisning af homoseksuelle vielser.

Vejen frem
Hvad er så vejen frem? Tjaaa… jeg må indrømme at jeg er ret splittet. Jeg kan huske at jeg i starten af mit teologistudie højt og helligt lovede at jeg ville melde mig ud af folkekirken hvis et sådan ritual nogensinde ville finde ind i folkekirken. Og jeg kan sagtens forstå mennesker som vil trække den konsekvens af dagens begivenheder. Men jeg synes også det er svært at tage sådan en beslutning. Fx. bliver det i mine øjne ret random hvilken kirke og teologi man kan erstatte – for der er i øjeblikket ikke rigtigt noget netværk som kan sikre og støtte en god teologisk, luthersk og bekendelsestro kirke. Og det er for mig ret afgørende at finde en menighed som på den lange bane er sikret god teologi og støtte. Evangelisk Luthersk Netværk er i øjeblikket i gang med at tage nogle skridt i den retning – men for mig at se er man ikke langt nok i arbejdet til at sikre en frikirke-ordning.

Derfor er jeg ret splittet – jeg kan vælge at blive menighedsløs eller ubibelsk-folkekirke-presset i en kirke som helt fejler den bibelske lære. Jeg kan selvfølgelig vælge at være pragmatisk og tænke MEGET lokalt omkring kirken – og støtte op om min lokale sognekirke. MEN – der er et stort men: nemlig at jeg også er engageret som bestyrelsesmedlem i Dansk Ethioper Mission – hvor vi netop som organisation med rødder i folkekirken bliver presset i forbindelse med vores samarbejdspartnere (Mekane Yesu kirken m.fl.).

Kirken er ikke bare den lille lokale menighed – men vi er på et stort legeme. Og derfor kan vi ikke bare tillade os at gå med skyklapper og tro at det nok går.

Vejen frem? Jeg ved det ikke. Eller – bibelen er klar! Vi må tale imod dem der går imod Guds ord. Gør det med frimodighed. Bed! Snak med dine venner. Men for min del.. jeg ved ikke hvor det bærer hen. Pt må jeg bare stå her og se til mens det hele suser forbi…