Ungdomskonsulent it is

Well – det lyder lidt mærkeligt – men ellers tror jeg nok det er fint nok – altså Ungdomskonsulent. Men nu er jeg altså fanget ind af virkeligheden. Teologistudiet stopper til februar og jeg starter som ungdomskonsulent i “kredsforbund 5” i Indre Mission til matrs.

Hovedforstyrrelsen (som nissen kalder dem) sagde ja, selvom de nok er klar over at de har ansat en lille rebel.

Nu skal der så fokuseres – specialet skal afleveres og så venter livet forude.

The real life – here we come!!!

De kommende præster

I diverse aviser kan man i dag læse om en truende fremtid for folkekirken, fordi tilslutningen til de teologiske fakulteter er kraftigt faldende. Kristeligt Dagblad fortæller at antallet af optagne studerende på de to fakulteter i 2007 var 146 men det i år kun er 97. Se kd for mere info.

Hertil er Else K. Holt blevet spurgt om situationen:

Aarhus Universitet vil fra efteråret arbejde på at nedbringe frafaldet, som ifølge studieleder på teologi, lektor og ph.d. Else Holt, “har været for stort”. Men også hun mener, at folkekirken må hjælpe universitetet.
– Nu må folkekirken være med til at tage ansvar på sig for at promovere teologi, siger Else Holt.

Men hvad sker der lige her? I hele min tid som stud.theol. har jeg altid hørt følgende: “Teologi uddanner ikke “præster.” At de fleste der læser teologi (ca.90%) i sidste ende bliver præster tager man ikke hensyn til på teologi.

Men situationen er tydeligvis blevet en anden. Nu kan man godt bruge folkekirken. Nu kan man godt bruge en syndebuk. Vaske sine hænder og sige: det er ikke os den er galt med.

Jeg kan på stående fod komme med et par hurtige forslag:

  1. Hvad med at lave en uddannelse som også tager Gud med?
  2. Hvad med at lave relevant undervisning som også indrager virkeligheden?
  3. Og hvad med at indrage folkekirkens ønsker til et teologistudie?

PS. Det kunne være at Menighedsfakultetes (MF) uddannelse på sigt kommer til at overgå Universitetets? Frafaldsprocenten på MF er i hvert fald ikke så høj som på TF.

Kongens time

Højt deroppe over lysekronerne
troner den lille majestæt
Så yndefuld
Så mægtig
En pingvin på kongens plads
Kun et horn kan skimtes,
men hvilket horn.
Det bringer ublu ord,
fra ham til dem.
Fra ham mod dem.

Og de går
Når timen er forbi
En forladt pingvin
Højhed, forladthed
I’m by myself

Jeg kommer tilbage
Så skal jeg igen være konge
Sige sandheden om livet
Sandhedens time
En time

Kom og vær sammen med mig!

Du fylder mig med glæde

Du fylder mig med glæde,
for glæden er fra dig,
du Gud, der helst vil give,
så glæden bor i mig.

Du løfter op min smerte,
så smerten er hos dig,
du Gud, der kender sorgen
og deler den med mig.

Du fylder mig med undren,
forunderlige Gud,
du åbner altid udvej,
når alt ser håbløst ud.

Du løfter mine tanker,
så de får fred i dig,
du er der, når jeg synes,
at du forlader mig.

Du bærer mig i livet,
hvor alt kan ske med mig.
Gud, lad mig altid vide,
at jeg tilhører dig!

Holger Lissner 1977 og 1978.
Salme 371, Du fylder mig med glæde

Jeg kender ikke den rigtige melodi som den synges i folkekirken. Men den melodi jeg går og nynner på, er god.

Stod han virkeligt op fra graven?

Det er blevet påske. Igen, kunne man næsten fristes til at sige. Og det er dejligt at se at det endnu engang ikke går ubemærket hen.

Zapera har lavet en undersøgelse for metroXpress som fortæller at 1 ud af 5 danskere tror at Jesu opstandelse virkelig er sket. Det synes jeg er ret overraskende, men også en smule skræmmende.

Der er mange flere medlemmer i folkekirken
4 ud af 5 danskere er medlemmer af folkekirken og kalder sig dermed kristne. Men hvad er en kristen uden at Jesus er stået op? Bibelen udtaler selv at troen er tom uden en virkelig opstandelse.

Jyllands posten citerer Jan Lindhardt for at sige, at man godt kan være kristen uden at tro på opstandelsen. Sikke noget sludder. Det er jo det samme som at sige at man kan tro på at Ringenes Herre virkeligt har fundet sted.

Det har konsekvenser for mig
Jeg tror at Jesus er stået op fra døden, virkeligt, i live – det er ikke til at forstå, ikke til at forklare. Men ja! Det tror jeg faktisk.

Hvis jeg har ret, om det jeg tror på – så har det også betydning for dig.
Tager jeg fejl, er jeg til spot for alle mennesker, og for mig selv.

Det ved jeg. Alligevel er jeg villig til at satse, for jeg er ret sikker på at Jesus stod op fra graven.