Jeg sidder i et brummende tog, der venter på peronnen. Vibrationerne når igennem marv og ben, og endnu holder vi stille. Det ligner en klassisk oplevelse af Arriva. TIl højre for mig er der henkastet 3 gratisaviser, 2 x 24 timer og en metroxpress. Skraldeposen er helt fyldt op. Kigger jeg over på den modsatte side af toget ligger der en forladt Urban på gulvet og endnu en proppet om bag ved bordet. Der er skraldeposen også fyldt – og ekstraposerne er godt søbet ind i diverse passasegers afdryp fra skoene. Umiddelbart ikke en tiltalende start.
Nu er toget sat i gang – en lyd af laserstråler fra gamle sciencefictionfilm skærer igennem togets brummen. Det er ikke helt betryggende. Men der ser ud til at toget faktisk kan køre. Allerede nu glæder jeg mig til at komme ind i et rigtigt IC3 fra Herning til Holstebro. Men mere om det senere. Jeg har påført mig mine Senheiser hovedtelefoner, som burde holde al lyde ude – det har i hvert fald virket på læsesalen – men her trænger lyden igennem, selv om jeg har skuet HØJT op for musikken. Rock – den eneste larm som man kan høre med togstøj i baggrunden….. aaaaah.
En positiv ting er det trådløse internet, som hos Arriva er ganske gratis. De har opkrævet en mailadresse, men jeg ved faktisk ikke hvad de skal bruge den til.
Mine øjne har forgæves søgt efter en stikkontakt, så min PC kunne blive forsynet med lidt strøm. Men det har de åbenbart ikke tænkt på. En genistreg af verdensklasse. Heldigvis var jeg så forudseende at jeg fik ladet computeren op lige inden jeg tog hjemmefra.
Toget standser i “Viby J” – der er lang vej endnu.
Leave a Reply