Denne video er lidt et udtryk for et crazy eksperiment på flere niveauer. For det første finder man først svaret på indholdet NÅR man har klikket videre til video nr. 2. Den første giver ikke ret meget mening – men har alligevel en pointe: Er fredag den dag du retter dit fokus imod? Er det din glædesdag og tegnet på frihed?
Samfundsmæssigt retter de fleste sig også mod fredagens frihed og den ret så simple men ret besøgte: http://erdetfredag.dk er et hit både i den almindelige samtale og endogså i radioen. Er det fredag? Ja eller nej. Lyden af frihed eller tungt arbejde.
For den kristne stiller sig endnu et spørgsmål: er det virkeligt fredag som vi retter vores fokus imod når vi skal finde frihed og hvile? Det simple svar er selvfølgelig at det jo er hviledagen, søndag, som vi retter vores fokus imod. Men er dette reelt den virkelighed vi lever efter?
Søndag er nærmest en byrde eller den dårlige samvittighed
Min oplevelse er at rigtigt mange kristne har det svært med søndagen. Der er tit et eller andet arrangement man skal til, en familiefest, nogle venner, sove ud efter lørdagens fest osv. osv. Alt sammen gode ting – og søndagen bliver til afslapningsdagen inden ugen går i gang igen. Men er det egentlig hviledag?
Pludselig snakker vi så om gudstjeneste kl. 10 om morgenen – og DET er godt nok tidligt om morgenen – mens vi fint kan stå op kl 6 eller 7 resten af ugen for at komme på arbejde. Og vi ved det godt – men tager ikke konsekvensen af det. Gudstjenesten bliver degraderet til et jeg-kan-da-tage-af-sted-hvis-det-lige-passer-mig i stedet for at blive centrum for hviledagens egentlige formål.
I perioder rammer samvittigheden også en – og jeg vælger at tage i kirke på grund af den dårlige samvittighed. Det lyder godt – men det er faktisk helt forkert. For i bund og grund er det et udtryk for at jeg vil betale lidt tilbage til Gud så min samvittighed ikke trykker mig. Et simpelt udtryk for gerningsretfærdighed.
Kirke kl. tidligt mandag morgen
I den første tid efter Jesu var steget op til sin Far var gudstjenestefejringen om mandagen (da søndag var første arbejdsdag=mandag). Og mange kristne mødtes derfor tidligt om morgenen FØR de skulle på arbejde. De gjorde det fordi de ville fejre Jesu opstandelsesdag – fordi der er sejr at fejre på den dag. De mødtes fordi fællesskabet er kernen i livet med Jesus. Fordi nadveren binder os sammen og renser os fra synd.
Men i dag – så tror vi ikke på den slags. Folk siger: jamen, er det ikke nok bare at tro? Kan det passe at man skal gøre noget som kristen? Men sagen er at det er de forkerte spørgsmål. Spørgsmålet der skal svaret på er: Hvad er det Jesus har sagt? Og til det siger han fx om nadveren: “gør det så ofte som”, altså et udtryk for at det er ofte. Bibelen taler også om menigheden som et legeme og at vi er afhængige af hinanden og at nadveren er det som binder os sammen som fællesskab.
Tør du udfordre hans løfter?
Men igen – jeg hører hans ord – men lytter ikke til at de er gode? Jeg ved ikke om det er sådan for dig som har holdt ud til at læse helt hertil? Men jeg vil udfordre dig: Hvad med at gøre sådan som Jesus inviterer os til? Hvad mon der ville ske hvis vi udfordrede hans løfter?
Måske ville tvivlen på Guds eksistens langsomt forsvinde når du igen og igen blev mødt med Jesus Kristus i nadveren hvor han helt konkret er til stede i brød og vin og trænger ind i hver en eneste celle i min krop. Han tager bolig i mig og renser mig og fortæller at han er lige her – ikke langt væk som den fjerne Gud – men helt tæt på – fordi han elsker mig.
Gud elsker dig! Og han ønsker at være tæt på. I fællesskabet, i menigheden, i gudstjenestefejringen blandt alle lemmerne, i nadveren, i tilbedelsen. Tør du tro det?
En ven siger altid til mig: “læs det der står, tro det der står og du får det der står!” Og jeg elsker bare det citat. Dette er mit legeme udgydt for dig til syndernes forladelse! Syndernes forladelse er knyttet sammen med nadveren. Synden – også det jeg kæmper med hver dag bliver renset og jeg bliver sat fri. Nadveren hjælper mig til at få bugt med kødet – det som ikke vil Gud. Den hjælper mig mod målet – for det er Gud der kæmper kampen for mig.
Tør du tro det der står?
Tør jeg tro det? Hvis jeg undlader at gå til nadver tror jeg det ikke – sådan siger Luther det også i hans store katekismus. For at undlade at gøre som Jesus inviterer mig til er at afvise at tro at det har betydning – og dermed afviser jeg Jesus.
En udfordring om søndagens prioritering
Jeg vil gerne udfordre dig til at prioritere søndagen og fællesskabet med menigheden. Ikke for at du får fjernet din dårlige samvittighed – men fordi menighedens fællesskab er afgørende for din tro og dit liv med Jesus. Søndagen har i hele kirkens historie været udråbt til festdag – så vær med til at fortsætte denne fejring af hans sejrrige opstandelse
Leave a Reply