Take me to church

Hozier’s “Take Me To Church” spilles lystigt på P3 og andre andre steder i øjeblikket. Melodien og musikken spiller max og minder i den grad om et velskrevet stykke musik til den moderne gudstjeneste – eller i det mindste hvad en speget dansker forstår som amerikansk lovsangsmusik.

På P3 har “Take Me To Church” været nævnt som en religiøs sang flere gange. Sikkert af uvidenhed om tekstens indhold. Sikkert pga. de gentagne “amen, amen, amen” og ordet church.

Ja – mon ikke også en kristen eller to har smilet lidt når tonerne er gledet igennem radioen. Tænkt at kirkemusik pludselig har sin gang på P3!

Hvad handler sangen om?

Hozier selv er blevet interviewet flere gange, hvor han udtaler at sangen handler om sex og særligt om det at udleve sin seksualitet med henblik på de homoseksuelle.

Sexuality, and sexual orientation — regardless of orientation — is just natural

Og videre konstaterer han:

The song is about asserting yourself and reclaiming your humanity through an act of love.

I sangen er tilbedelsen i kirken blevet udskiftet med tilbedelsen af kroppen – eller rettere sex.

“We were born sick”, you heard them say it
My church offers no absolution
She tells me “worship in the bedroom”

Det er tydeligt at Hozier har oplevet at “kirken” har været fordømmende over for de homoseksuelle – og hans refleksion over hvordan kirken fordømmer mennesker må man til enhver tid tage livtag med. Ellers bliver man kold og beregnende som kristen.

Hoziers kritik fører ham dog direkte til hans egentlige ærinde. Meningen med livet er sex og det at udleve sin seksualitet. Kirken og tilbedelsen er kroppen. Og det som de kristne kalder synd bliver ophøjet til skønhed:

I was born sick, but I love it

Og videre:

There is no sweeter innocence than our gentle sin
In the madness and soil of that sad earthly scene
Only then I am human
Only then I am clean

Syndens sødme – som sikkert genkendes af de fleste kristne. Hozier har opdaget det (omend ironien driver ned) – at selv for kristne er synden tillokkende og det er måske det som provokerer mig mest ved sangen: hykleriet er afsløret. De kristne har nok de rette holdninger og formår at pege fingre ad andre – men i virkeligheden er den søde smag af synd til stede.

Men (og det er det afgørende “men”) selv om vi genkender hykleriet hos os selv, så kommer den kristne kirke med et budskab om frihed til netop den, der genkender hykleriet hos sig selv. For den frihed som Gud giver et menneske er en frihed som sætter mennesket ind i en relation med sin skaber. Denne relation ER meningen med livet.

Et møde og en relation med Jesus som frelser for hele verdens synd – det er der jeg bliver et rigtigt menneske: et menneske med fejl, et menneske der er elsket af Gud, et menneske der er tilgivet.

Så – det er snart søndag igen. Tag ned og mød de andre mennesker som lige som dig har brug for at blive sat ind i det meningsfulde fællesskab med verdens skaber.