Nemlig ja! Det er psyko, det er vildt.
Undertegnede er begyndt at løbe.. Ja du hørte rigtigt. Det er wild.
Rygterne siger at monstret ikke har løbet siden gymnasiet (i hvert fald ikke sådan iført løbesko og så bare derudaf). Men nu er det sket.
Historien: Torsdag fortæller jeg konen at jeg da skal til at løbe. Vi tager selvsamme dag i City Vest hvor der er udsalg. Jeg køber et par sko og et par løbetights imens børnene tordner rundt i butikken og skriger Basim, Basim (da han tilfældigvis holder “koncert” lige uden for butikken).
Børnene bliver lagt i seng og hvisker Basim inden de glider ind i en fredfyldt søvn. Herefter ifører jeg mig løbetøj og løber den første jomfruelige tur ud i mørket.
I dag mandag kan jeg så gøre status. Tre løbeture og planen holder stadig!
Mål: at kunne løbe 10 km på en anstændig tid uden at holde pause… Og der kan bettes. Gentlemen mark your bets.
Leave a Reply